Lars Mathiassøn Fuglesang (ca 1710 - før 1764)

Født omkring 1710. Død før 1764.

Sønn av Mathias Bentsøn Fuglesang (ca 1660 - ca 1717) og Anne Larsdatter ( - før 1725)

Gift 19. november 1733 i Moss kirke med Åse Marie Larsdatter Brevig (ca 1714 - ca 1763)

Barn:

• Lars Hvidt Larssøn Fuglesang (1734 - 1738)
• Anne Larsdatter Fuglesang (1735 - 1739)
• Gunhild Cathrine Larsdatter Fuglesang (1736 - 1804)
• Jakob Larssøn Fuglesang (1737 - 1738)
• Jakob Larssøn Fuglesang (1738 - 1739)
• Lars Hvidt Larssøn Fuglesang (1740 - ca 1812)
• Anne Larsdatter Fuglesang (1741 - )
• Jakob Larssøn Fuglesang (1743 - ca 1805)
• Nils Larsen Larssøn Fuglesang (1745 - 1748)
• Bodil Larsdatter Fuglesang (1746 - 1748)
• nn Larssøn Fuglesang (ca 1748 - 1748)
• Marie Laurentia Larsdatter Fuglesang (1749 - ca 1826)
• Bodil Larsdatter Fuglesang (ca 1750 - ca 1812)

Biografi

Lars er nevnt som bosatt i Moss 1733 til 1749.

Referanser

I Slegten Fuglesang fra Moss er han omtalt med følgende:

Lauritz Mathiassen Fuglesang, f. paa Moss 1710, død mellem 1751 og 1764.
Efter sin far arvet han blandt andet en "lysegraa klædning med 22 filigrans sølvknapper". Lauritz Fuglesang var kjøbmand paa Moss, først i kompaniskap med skotten Andreas Chrystie og fra 1748 ogsaa med Lauritz Lauritzen Hvidt. Dette kompaniskap var det største handelshus paa Moss. Efter de sparsomme regnskaper som er opbevaret for Moss ser det ut til at bedriften væsentlig var sagbruk og utskibning av trælast. Av de ca 30 sager som i 1748 fandtes paa Moss tulhørte de 8 selskapet "Chrystie, Hvidt & Fuglesang", likesom det ogsaa brukte adskillige av de andre sager. I 1749 utskibet selskapet 42 600 bord.
Imidlertid synes det at være gaat tilbake med handelen, idet selskapet under 28/3 1750 fik proklama til at indkalde sine kreditorer, og nogen faa maaneder senere reiste Lauritz Fuglesang til Brevik. At handelshuset hadde været stort fremgaar av en skrivelse fra byfoged Thomas Coegius av 12/11 1751 hvori han uttaler "at her paa Stedet nu fast ikke er een Indvaaner, man med retskaffen Føie kan kalde Kjøbmand eller Handlende, siden de 3de Accompagnerede her paa Stedet, Chrystie, Hvidt & Fuglesang nedlagde deres Handel...".
Hvor stor Lauritz Fuglesangs dormue kan ha været, vites ikke med bestemthet, men at han har været blandt de rikeste mænd paa Moss fremgaar blandt av at han av den paa Moss faldende part av den saakaldte prinsessestyr som blev utskrevet av Fredrik V 4/11 1749 i anledning hans søster Louises bryllup med hertugen av Sachsen-Hilburghausen, sammen med Chrystie og Hvidt var den næst største skatyder. De alle tre betalte 17 Rdl. hver. Den største skatyder var generalveimester Thaulow med 18 Rdl. I kontribusjonsregnskapene for Moss for aaret 1743 (disse er nu ikke at finde) opføres Chrystie og Hvidt med en formue av henholdsvis 1500 og 1600 Rdl. og Lauritz Fuglesang kan vel ha eiet omtrent like meget.
Om Laurits Fuglesangs virke i Brevik vites intet, da regnskapene for byen er brændt.
Om Laurits Fuglesang gaar der følgende tradition:
Den dansk-norske konge skal under sine Norgesbesøk tre ganger ha bodd hos ham. Under et av disse besøk skal han være blit lovet ansættelse som et eller andet; men denne ansættelse skal ha latt vente paa sig, og da han mente at han var forbigaat, tok han sig av dage.
Hvad rigtigheden av denne tradition angaar, saa lar den sig hverken bekræfte eller benægte. De konger som besøkte Norge paa Lauritz Fuglesangs tid var Fredrik IV, Christian VI og Fredrik V. Fredrik IV besøkte Moss i 1719, da Lauritz Fuglesang kun var 9 aar gammel og da Christian VI reiste i 1733 var han ikke indom Moss. Fredrik V derimot som reiste i 1749, var tre ganger paa Moss, nemlig 2-3, 16-17 og 21-23 juni. I den reisebeskrivelse som findes over Fredrik V's reise (Store kgl. Bibl. i Kjøbenhavn) nævnes imidlertid bare at kongen blev mottat av stiftamtmand, geheimeraad Rappe og amtmand, justisraad Fleischer samt av den engelske minister Totley, og at han efter at ha spist retirerede sig. Hvor han bodde findes ikke oplyst. Hvad den lovede bestallingangaar er den meget tvilsom, idet intet herom er fundet, medens beretningen om selvmord kanske er litt mere sandsynlig. Laurits Fuglesang bodde nemlig kun et par aar i Brevik. Derefter forsvinder han sporløst fra de kanter av landet og dør. I 1763 er imidlertid hans enke kommet tilbake.
g. paa Moss 19/11 1733 m. Aase Marie Brevig, d. i Brevik 25/2 1714, død sst. 1763, beg. 4/1 1764 (D. av Lauritz Nielsen, f. ..., beg. i Brevik 25/10 1723, 46 aar gammel og Gunhild Axelsdatter). 11 barn.

1. Lars Hvidt Fuglesang, d. paa Moss 29/5 1734, beg. sst. 17/12 1738.
2. Anne Fuglesang, d. paa Moss 3/5 1735, beg. sst. 2/1 1740.
3. Gunille Cathrine Fuglesang, d. paa Moss 13/7 1736, beg. i Brevik 14/3 1804.
4. Jacob Fuglesang, d. paa Moss 3/9 1737, beg. sst. 26/3 1738.
5. Jacob Fuglesang, d. paa Moss 5/11 1738, beg. sst. 5/5 1739.
6. Lauritz Hvidt Fuglesang, d. paa Moss 13/8 1740, død i Nors, Sjelland, 1812, beg. 23/6.
7. Anna Fuglesang, d. paa Moss 11/11 1741, død før 1805 uten avkom.
8. Jacob Fuglesang, d. paa Moss 28/9 1743, død i Drøbak 16/7 1805.
9. Nils Fuglesang, d. paa Moss 9/1 1745, død før 1805 uten avkom.
10. Marie Laurentia Fuglesang, d. paa Moss 20/2 1749, død paa Hospitalet i Skien 24/3 1826.
11. Bodil Christine Fuglesang, d. i Brevik 28/11 1750, beg. i Drøbak 12/5 1812.

Hendelser